Hvad er modelflyvning?
Modelflyvning er sjov, leg, nørderi, passion, hobby og sport på én og samme tid. For de fleste begynder det med en eller anden nysgerrighed eller interesse for fly og flyvning. I Danmark er modelflyvning organiseret i ca. 100 lokale klubber fordelt over hele landet. Alle modelpiloter kan blive medlemmer af landsorganisationen Modelflyvning Danmark, hvorigennem de er forsikret og hvorfra de får tilsendt medlemsmagasinet Modelflyvenyt med information om flyveregler, forsikring og tips og tricks. Der er mange former for modelflyvning og der er ikke noget der er mere rigtig modelflyvning end andet. Det er alt sammen båret af den samme idé: at få et modelfly til at flyve. Mange modelpiloter flyver i øvrigt flere forskellige slags modelflyvning. Modellerne kan veje fra få gram op til 50 kg. Grundlæggende er der tre slag modelflyvning, det er fritflyvende, det er linestyret eller det er radiostyret.
Se også de andre topics
» Hvad er Fritflyvning
» Hvad er linestyring
» Hvad er Radiofjernstyring
» Skalaflyvning
» Hvad er svæveflyvning
» Hvad er kunstflyvning