Termikflyvning med elektrosvævemodel
Det ligner lidt F3J, men i F5J får du færre strafpoint, jo lavere højde du slukker din motor i. Det gælder altså om at kunne læse termikken så du ved, at du kan starte din 10 minutters termikflyvning lavere end alle de andre. Flyvningen afsluttes med en præcisionslanding.
Historien bag F5J
Lige siden vi begyndte at flyve med el-svævere har der været konkurreret i forskellige varianter af termikflyvning/varighed. Tilbage i 90'erne fløj man i Danmark en konkurrenceform hvor flyvetiden var sat til 15 minutter og flyvningen skulle afsluttes med en mærkelanding. Afhængig af motor/batteri setup og den samlede motortid fik man et fradrag i pointene som var fløjet "hjem".
Senere (00'erne) blev den mest populære klasse LMR (Limited Motor Run/begrænset motortid), hvor man havde begrænset motortid til rådighed. Men med den hastige udvikling af batteri/motor-teknologien blev det hurtigt "for nemt", da man selv med relativ kort motortid kunne opnå tilstrækkelig højde til nemt at kunne flyve tiden ud (selv uden at ramme termik!).
I USA og Østeuropa begyndte man omkring 2008 at flyve en klasse der hedder ALES (Altitude Limited Electric Soaring). Her blev starthøjden begrænset til f.eks. 150m via loggere i flyene. De første modeller inspireret af F3J flyene begyndte at dukke op og på diverse fora blev der også snakket om at indføre en egentlig FAI klasse - en slags "F3J på EL" og i 2011 blev det første F5J regelsæt præsenteret.