Gældende udtagelsesregler for udtagelse af landshold i klasse F3K
Der udtages for et år ad gangen. For at tælle med til landshold til EM og VM skal man deltage og medregne et udenlandsk stævne af international status (Eurotour) , desuden skal man deltage i et antal danske konkurrencer.Til Nordisk mesterskab tæller dog kun de danske stævner med.
På nedenstående skema kan man se hvor mange stævner der tæller med:
Afholdte stævner i DK, noteret i stævnekalenderen :
1 stævne i DK = 1 dansk + 1 int. tæller
2 stævner i DK = 2 danske + 1 int. tæller
3 stævner i DK = 2 danske + 1 int. tæller
4 stævner i DK = 2 danske + 1 int. tæller
5 stævner i DK = 3 danske + 1 int. tæller
6 stævner i DK = 4 danske + 1 int. tæller
Udtagelsespointene udregnes i % af vinderens point for hver pilot.
I det tilfælde at en udenlandsk deltager i et dansk stævne vinder, udregnes udtagelsespointene i % af den bedste danske pilots point.
Specielt for juniorer:
For juniorer gælder i første omgang de samme regler som for seniorer (ovenstående). Hvis der ikke er juniorer nok, der opfylder de formelle krav, kan der dispenseres ved, at man ser bort fra kravet om deltagelse i udenlandske stævner.
Generelt om dispensation:
Hvis det ikke er muligt at sende et fuldt formelt udtaget hold afsted, kan de ledige pladser på et landshold fyldes op ved dispensation. En dispensation kan opnås ved, at de relevante piloter (seniorer og/eller juniorer) indsender en ansøgning til udtagelsesudvalget. Ansøgningen skal indeholde relevante informationer og oplysninger, så udvalget kan vurdere om piloten kan sendes afsted. Relevante informationer er:
- erfaring nationalt og evt. internationalt
- udstyr
- økonomi omkring deltagelse
- redegørelse for den nødvendige koncentrerede træningsindsats og indhentning af konkurrenceerfaring
- opbakning fra den evt. officielt udtagne del af landsholdet.
Man kan kun søge om én dispensation inden for 3 år.
Udtagelsesudvalget består af styringsgruppeformanden og grenkoordinatoren. Det er også udtagelsesudvalget der løbende evaluerer og reviderer udtagelsesreglerne.
Rev.2014 Dec.