Velkommen til skalagruppen
Styringsgruppen for skalaflyvning har til formål at fremme bygning og flyvning med RC skalafly på konkurrenceplan i Danmark og ved internationale stævner. I samarbejde med forskellige danske klubber afholdes der hvert år stævner med hjælp fra skalagruppen.
Følg med på vores hjemmeside her og under indbydelser.
Det at man skal skærpe sine manøvrer og holde sig til et program for flyvningen, sætter en ekstra dimension på spændningsniveauet og det er det som gør at man kan forbedre sig fra gang til gang.
Kontakt formanden for skalastyringsgruppen her eller kig forbi vores Facbook gruppe "F4 skalagruppen Danmark" som har mere end 125 medlemmer og en livlig debat.
Kom og prøv det!
Vi opfordrer meget, interesserede til at komme med ud til vores arrangementer og prøve det selv. Det er ikke svært og man kan starte med ganske få midler i Klubskala klassen, med en ganske almindelig ARF model bare der er en pilot i modellen.
Faktisk har de fleste medlemmer af MDK en model der mere eller mindre direkte kan bruges som den er i Klubskala.
Hvis du ønsker hjælp til flyveprogrammets fastlæggelse eller har andre spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os her eller på vores Facebook gruppe.
Vi flyver med modeller af rigtige fly
At flyve skala, vil sige at man benytter sig af modeller, som ser ud og flyver på samme måde som fuldsize flyet. Det er det som driver piloterne i skala konkurrencerne, sammen med det fantastiske sammenhold og venskab imellem dem.
Der er hele 3 klasser at vælge imellem, Klubskala, F4H og F4C. I alle 3 klasser afholdes der DM hvert år, og som regel en række Skala CUP´s henover sæsonnen. Vi afholder stævner på Sjælland, Fyn og Jylland. Konkurrenceflyvning giver dig større udfordringer end almindelig flyvning hjemme på flyvepladsen, men det er også med til at skærpe din koncentration, så du helt præcist kan placere din model som beskrevet i manøvrekataloget som er vist i regelsættet. Samtidig får du en masse tips og tricks af piloterne, både omkring flyvning og byggemetoder.