Begynderstunt er, som navnet antyder, en begynderklasse til F2B – Stunt på engelsk, kunstflyvning på dansk.
Det kan flyves med alt fra combatmodeller til de mest avancerede kunstflyvningsmodeller. Manøvrerne er udvalgt, så de svære firkantede manøvrer er udeladt.
Hvis man vil prøve sig selv lidt af i konkurrence, er begynderstunt et perfekt sted at starte. Man vælger selv, hvilke manøvrer, der skal indgå i ens program. Man kan således deltage, så snart man har lært at starte modellen og flyve ligeud. Herefter kan der bygges på efterhånden som manøvrerne læres.
Manøvrerne bedømmes af dommere, som kan give 10 point for hver manøvre. Karakteren ganges med en K-faktor, alt efter manøvrens sværhedsgrad.
Hundredevis af modelflyvere har lært at flyve kunstflyvning med modellen her - en HR-46.
Du kan finde tegningen til den i tegningsarkivet her
Kunstflyvning er sjovt og udfordrende at lære. Der er ingen aldersgrænse, men det kræver lidt gå-på-mod. Videoerne her er kun en smagsprøve
Følgende manøvrer kan indgå i programmet:
1. Start. Håndstart er tilladt, men det har kun en K-faktor på 1. Jordstart har K-faktor 2.
2. Enkelt wing-over (K=5)
3. Tre loops (K=6)
4. To omgange rygflyvning (K=2)
5. Tre udvendige loops K=6)
6. To trekants loop (K=14)
7. To liggende ottetaller (K=7)
8. To stående ottetaller (K=10)
9. To ottetaller over hovedet (K=10)
10. Firkløver (K=8)
11. Landing. K=3, uden landingsstel. K=5, med landingsstel.
Hvis du vil se kunstflyvning med forklaring af manøvrene kan klikke her. Det er IKKE en begynder, der flyver modellen!