Vårkonk lørdag d. 6. april 2024 på Kongenshusmindepark

Vi ramte vist det eneste rolige og varme hul i en lang og endeløs periode af blæst og regn. Men så skulle det lige være med vind fra syd, så vi kunne maks fremtrylle 800 meter til vejen og det bestemte dagens gang. 

11 piloter og 2 hjælpere stod klar ved briefingen klokken to minutter i ti. Vi skulle lige have rykket startstedet lidt for at klemme det sidste ud af pladsen. Leif anlagde den optimistiske tone og dikterede 3 min maks i første runde som startede kl. 10 og var en time. Hurtigt fulgt af endnu en periode på samme vilkår, så vi kunne holde fælles frokost kl 12. Så fulgte intens samling og testflyvninger. Klokken 10.50 råbte Leif højt at periodens maks var nedsat til 2 minutter og om det var et problem, samtidig spurgte han hvem der havde fløjet? svaret gjorde at perioden blev forlænget med 30 minutter. På nær Bente nåede vi alle at flyve i første runde, men resultaterne ligner ligesom sidste år at formen så afgjort skal pudses for at opnå maks.

Da vinden stadig øgede og sendte os tæt på vejen blev der kaldt tidlig frokost og alle blev bænket udfor Tom og Birtes camper til både hyggesnak og mere alvorlig 20 sekunder regel og andre regler. Cirka samtidig sad i Lukka i Italien en udsendt gruppe af fritflyvere (4 stk?) til konkurrence der. Men så skete miraklet, tja er regndryp mirakel, men vinden løjede til 3 m/s og kl 12.30 startede konkurrencen igen med 1 times periode og 2 min maks. 

2. runde løste flyoff problemet pånær i F1Q. F1Q flyverne valgte så at stoppe efter 2. periode, selv kraftigt pres under præmieoverrækkelsen for flyoff blev ikke fulgt. 

Vores startlinie var i år blevet temmelig lang for at få plads til bilerne, så jeg havde lidt svært ved at følge med over hele rækken, måske fordi forårsklargøringen og flyvning af 3 forskellige wake optog tiden rimeligt godt.

Ved siden af havde jeg Leif og Peter Ras som testede grundigt i første periode, men fik tiderne til sidst. 2. rudens kommentarer var ikke så positive, men så tog de sig sammen i 3. og 4. runde

På den anden side var Karl Erik som fløj med to forskellige oldtimer wakefield. Det så rigtigt fint ud og de første flyvninger kunne godt klare 2 minutter. De sidste valgte han at DT når de var i nærheden af grusvejen for at lette hjemhentningen. Vi kan godt afsløre der var meget glat mudder på heden, selvom der ikke stod vand. Forhåbentlig tørrer det op den næste måned.

Så fulgte Peter B der fløj en start i F1Q og fik et maks, men i en dårlig retning, så han valgte at stoppe.

Tom testfløj A2 og starterne så fine og lige ud, selv frokostpausen blev taget i brug. Men med mad i maven valgte han at indstille og trille mod sjælland.

På den anden side af frokostbordet fulgte Per og Morten. I første runde mistede de Mortens F1S af syne og han kunne ikke umiddelbart finde den. Den blev efter konkurrencen fundet af Rubens øjne og ikke Rasmus drone, altså sådan en med fire propeller og et kamera. Jeg så vist bare deres F1Q starter i 2. runde, som begge gav maks. Derefter stoppede de flyvningen og ledte.

Yderst på linien var Rasmus og Ruben. Første runde var temmelig hård for deres vedkommende kan jeg se af resultatlisten. Ruben valgte så en sikker løsning og fik 3 maksere efter. Rasmus valgte istedet at teste og trimme resten af dagen, men det stoppede ikke uheldene. 

Og hos os selv samlede Bente en dragonfly hun ikke havde brugt før og stod i vinden og ventede på at kunne foretage et trimkast i rolige forhold. Det blev så ikke før frokost og da vi kom tilbage havde modellen smidt en holder! Så blev en mere kendt dragonfly fundet frem og Bente nåede de sidste to starter, men der skal skrues lidt mere på den model. Jeg testede nogle Wakefield jeg ikke har fløjet med før. Så første runde var med halvt optræk for at se hvad den gjorde og anden runde med fuldt optræk. Derefter skiftede jeg model og gentog samme procedure. Det kan godt ses på resultatlisten. Til sidst fik 1. modellen lige en enkelt tur. Så bliver det spændende om man er klar til JHC. 

3. og 4. runde havde også 2 min maks og 1 time i 3 m/s. Men så begyndte vinden igen at øge og vejen kom for tæt på. Derfor afsluttede Leif konkurrencen og præmierne blev fordelt. Det er lidt svært når man har flere sølvpokaler end guldpokaler, at fordele rimeligt, så der blev opfundet lidt spændende kriterier for at få en pokal.

Vi aftalte til briefingen at man sagde det til præmieoverrækkelsen, hvis man havde gjort brug af 20 sekunders reglen for at få et blik på hvad den betyder. Ingen indrømmede at have gjort brug af den. 

Jeg testfløj lidt mere, mens de andre jagtede Mortens F1S. Den var allerede fundet og alle kørt, da vi nåede forbi.

Tak til Leif for organiseringen.

    Thomas

 

F1A	1. runde	2. runde	3. runde	4. runde	total
Peter Rasmussen	120	111	120	120	471
Leif	120	90	120	120	450
Ruben	10	120	120	120	370
Bente	-	-	120	77	197
Rasmus	31	0	0	-	31

 

F1Q	1. runde	2. runde	3. runde	4. runde	total
Morten	120	120			240
Per	120	120			240
Peter Buchwald	120	-			120

 

F1S	1. runde	2.runde	3. runde	4. runde	total
Per	120	120			240
Morten	120				120

 

F1B	1. runde	2. runde	3. rund	4. runde	total
Thomas	75	120	40	120	355

 

Frokostbillede. Cirka samtidig i Lukka i Italien holdt en udsendt fritflyvningsskare også frokostpause. For ikke at irritere dem valgte vi at iføre os ekstra overtøj.

Et nostalgisk billede af Ruben og Rasmus, som med deres fingre justerer på modellerne. Vil det næste gang bare være computer og stik?

Eftermiddagshygge i venten på præmieoverrækkelsen

Leif overdrager modellen til hold-ved-montør Peter

Kyssepigen i aktion efter Peter har fået overrakt pokalen i A2

Morten fik pokalen i F1Q delt med Per. Det var Mortens første F1Q konkurrence

Karl Erik starter sin Stark? oldtimer wake.

Stark i luften. Den har 180 gram motorgummi fordelt på 2 strenge og koblet med tandhjul(krank) i bagenden. Denne flyvning var et nydeligt maks, hvor motoren kører næsten hele flyvetiden. Men i gamle dage var makstiden 5 minutter, så det var godt med en lang propeltid

Karl Erik havde også gang i flere modeller

Dem de andre ikke vil snakke med. Thomas og Karl Erik snakker Wakefield. Her er det model nummer 2 ud af 3 jeg fløj med til vårkonk. Man skal jo gerne være klar til JHC