Jyllandsslaget 2024 på Kongenshus
5 sjællændere og 5 jyder dukkede op til årets Jyllandsslag. Endnu engang stod vi i år i østen vind til en dansk konkurrence, og en absolut flyvebar version af det. Dog var det temmeligt diset og flere var kørt gennem regn nord for Vejle. Vi lod os presse af udsigten til regn hen på eftermiddagen og satte hurtigt igang. Første runde blev med 2½ minut maks for at tjekke sigtbarheden. Om det så var den hastige start der gjorde at flere fik lavet noget rigtigt rod i første runde er svært at sige, men Jytte og Peter B kom ikke længere.
Jeg morede mig med en timer, som åbenbart skulle løbes igang. Første jord test havde DT efter 6 minutter, anden lige over 3 minutter, og i konkurrence starten kom DT efter 2,29, så det akkurat blev et maks.
Tom fløj A2 og fik noteret 113 sek i første runde. Derefter brugte han tiden på at cirkle og øve sig, og DT hurtigt så Peter B ikke skulle så langt. Udenfor referat kan nævnes at Tom er set løbe både for at få modellen rundt i cirklen og få fart på katapulten.
Fra 2. runde fløj vi 3 min maks. Ole blandede sig i legen og lavede en fin start og så havde han et maks. Hans trejde runde start blev cirklet til den store medalje og starten flot, jeg ved så ikke hvorfor den manglede 7 sekunder. Jeg tror det var et teknisk problem som stoppede hans flyvning, det lyder pænere end høj lyng.
Ruben havde trimmet sin chucker efter første runde og så fulgte 4 fine maksere. Godt der også er DT i chuckeren, måske gps også vil være en hjælp.
Jeg satte min timer en lille bitte smule op til 2. runde og fik DT efter 2 min, så de resterende starter blev afviklet efter princippet om at den bare ikke skulle flyve for langt. Og sådan kom jeg fra 2 starter med modellen til nu 7.
Ole fløj 3 starter med sin F1S uden at jeg kan sige ret meget om det, for han fløj samtidig med mig.
Steffen, Leif og til dels Peter kørte snorlige gennem de 4 første runder, ihvertfald gik starterne højt afsted, nogle gange ændrede det sidste minut dog drastisk på højden, men der skal jo bare 180 sek til. Det ændrede vi så på i sidste runde, hvor vi lavede fly-off for de tre, så de fik 7 min arbejdstid og 3 min flyvetid og ekstra point for højden til slut. Steffen startede først, men kom lidt skævt afsted. Han kom længst. Leif gik næst og lavede en meget fin start og landede tættest på hjemhentningsstien. Peter R sluttede af og så ud til at ramme den bedste luft. Ingen tvivl om at han var højst ved DT. Skal vi træde i at man skal kunne bevise højden for at få bonuspoint.
Så Leif vandt, fulgt af Steffen og Peter R nummer 3. Efter de 3 havde afgjort deres placeringer og gik ud for at hente modeller lang pokker i vold, fløj Ruben en fin A2 maks over startstedet, jeg snyltede, men modellerne gik to forskellige veje inden de mødtes ved landingen 300 meter vest for startstedet.
Så allerede lidt over 3 var vi færdige og havde modellerne hjemme igen. Tak til dem der tog min model med tilbage undervejs, så jeg ikke forsinkede hver periode unødvendigt. Det betød at vi kunne korte lidt af runderne undervejs og få afsluttet inden regnen.
Tak til Kjeld for at kigge forbi og hjælpe med tidtagning og termik søgning. Det er svært at være utilfreds når meldingen er at nu blæser det under 1 m/s.
Efter konkurrencen kørte jeg ud til tårnet og fik en kop kaffe og et par billeder, da en eller anden jo ikke havde sørget for det undervejs. Hvad man ikke kan se på billederne, er regnen!
Resultat
Klasse | Navn | 150 s | 180 s | 180 s | 180 s | 180 s | total | Plac |
F1A | Leif | M | M | M | M | M + 32 | 870 + 32 | 1 |
Steffen | M | M | M | M | M + 15 | 870 + 15 | 2 | |
Peter R | M | M | M | M | M | 870 | 3 | |
Ruben | M | 88 | 126 | 139 | M | 683 | 4 | |
Ole | - | M | 173 | 353 | 5 | |||
Tom | 113 | 113 | 6 | |||||
Jytte | 0 | 0 | 7 | |||||
Chuck | Ruben | 54 | M | M | M | M | 294 | 1 |
F1B | Thomas | M | 123 | 121 | 170 | 150 | 714 | 1 |
F1Q | Peter B | 8 | 8 | 1 | ||||
F1S | Ole | 51 | 95 | 75 | 221 | 1 | ||
Peter B | 7 | 7 | 2 |