Kontakt os på info@modelflyvning.dk


Så fik vi endelig holdt en konkurrence på Kongenshus, hvor den store plads viste sig fra sin allerbedste side. Med vinden fra stik øst kunne vi lægge startstedet ca 250 meter inde ad vejen fra Kongenshus Hotel, og havde næsten 3 km at flyve på. Det viste sig, at lyngen på denne del af heden var ret kort, og afbrudt af græs mange steder, så hjemhentningen var ikke specielt anstrengende.

Om lørdagen fulgte konkurrencen det fastlagte program, så der blev fløjet 4 starter lørdag eftermiddag mellem kl 13 og 19. Vindstyrken var ca 5-7 m/s, så på en max kom modellerne i de første perioder ca 1400 meter væk, men det var altså kun ind til hedens midte. Senere på eftermiddagen lagde vinden sig noget, og kom ned på 3-4 m/s.

Søndag morgen have visse af deltagerne åbenbart svært ved at komme ud af sengen, så vi begyndte først klokken 7.30, men satte periodelængderne ned til 1 time fordi vejret var meget, meget fint. Først i 7. periode begyndte der at være rigtig termik, men de længste flyvninger (i F1B, hvor modellerne kommer højest) kom ikke mere end ca 650 m væk fra startstedet.

I F1A fløj Lars Buch Jensen stabilt, og han vandt over Kjeld Kristiansen, som af uopklarede årsager ikke fik noteret en tid i 1. periode. I F1B vandt Bjarne Jørgensen med et lille drop i 7. start over undertegnede, som kiksede 5. start fordi jeg i "morgentågerne" overså, at kurveklapsystemet på min model var havareret! Kenneth Kristiansen fløj godt i A1 (F1H), og fik mere end dobbelt så mange sekunder som Frede Juhl.

I betragtning af at Jyllandsslaget var placeret umiddelbart efter Fritflyvnings-sommerlejren, burde deltagerantallet have været meget højere. Grunden til at vi lægger 'slaget' her er faktisk netop at sommelejr-deltagerne skal bruge Jyllandsslaget som lejrens store finale. Når dette alligevel ikke sker må vi nok sige, at 'slagets' placering på kalenderen er en fejl - lad os næste år lægge Jyllandsslaget på en dato, hvor vi dels gerne vil have en konkurrence, dels ikke kommer for tæt på andre stævner som fx Scania Cup og Nordic Cup. Så kan vi måske lokke flere østdanskere herover!

Kongenshus er en formidabel plads - vi var bare uerfarne, og dermed uheldige, de første gange vi benyttede den. Velkommen en anden gang!

Jens B Kristensen

 

Resultater:

F1A

1- Lars Buch Jensen

180

180

94

113

165

116

175

1023

2- Kjeld Kristiansen

0

138

162

141

180

180

180

981

3- Thomas Røjgaard

0

0

0

0

93

180

36

309

 F1B 

1- Bjarne Jørgensen

180

180

180

180

180

180

167

1247

2- Jens B Kristensen

179

180

180

180

144

180

180

1223

3- Jørgen Korsgaard

0

0

0

0

180

0

180

360

 A1 (F1H)