Immer schwein am grill

Vi gentager succesen fra de forrige år og afholder igen et slæbetræf i hyggelige omgivelser. Der vil på opfordring fra tidligere års deltagere, være fælles spisning hver aften i klubbens telt.
SLÆB OG SNAK I SÆBY – 20.– 22. JUNI 2025. Dog er der flere som ønsker at ankomme torsdag den 19. Det er bare OK, vi er på pladsen.
Lidt action fra tidligere år: https://www.youtube.com/watch?v=P8TOlHEa3OQ&t=573s
https://www.youtube.com/watch?v=BjORFuDbq1M
I Sæby Modelflyveklub har vi et bredt udvalg af slæbefly der kan trække ALT op.
Traditionsvis så kan weekenden byde på en skrænttur, masse slæb med skum modeller, slæb med stormodeller osv. så sørg for at have bilen fyldt op med grej. Vi forventer igen, at få dispensation for højdeloftet, så vi kan følge termikken.
På Sæby Modelflyveklubs flyveplads har vi de fineste faciliteter.
Masser af ladeborde, med 230v og 12v, plads til masser af campingvogne og autocampere, overdækket terrasse, grill, køl/frys, toilet, bad, telte, altid nyklippet bane, hyggeligt klubhus med køkken og frem for alt en masse entusiastiske RC piloter der gerne hygger om vores hobby.
Vi er i klubben ikke kendt for at hverken sulte eller tørste. Så idet vi skal have købt en masse mad og drikkevarer ind vil vi meget gerne at du tilmelder dig på denne mail : smk1980smk1980@gmail.com
På opfordring, bliver det i år igen muligt at bestille den helt store balsam tur for sjælen og rc-piloten. Der bliver nemlig et ad-libitum pas. Så er der fuld forplejning til en fast pris. Ved tilmelding sender vor kasserer en tilmeldings seddel, så man kan vælge, om man vil have stort eller lille balsam program:-) (Dog ikke inkluderet drikkevarer;-) )
Der vil være forplejning døgnet rundt, til meget rimelig pris hele weekenden, så du behøver ikke selv medbringe noget.
Skriv i mailen hvor mange I kommer og om I kommer med telt, campingvogn, autocamper eller bil…
Vi ser frem til at modtage svævepiloter, trækkerpiloter og publikum…alle er velkomne...!
Har du spørgsmål, så ring gerne på 21210908.
Adressen for herlighederne.
Sæby Modelflyveklub
Ørhedevej 20
9300 Sæby
DANMARK
- Sted: Sæby
- Arrangør/Ansvarlig: SMK.
- Sikkerhedsansvarlig: Thomas Bjerg Larsen.